4/II/LG
Jeg er ankommet vel til Livgarden på Høvelte kaserne, og har fået anvist en deling som jeg skal underholde de næste par måneder. Jeg vil forsøge ikke at udpensle alt for præcist hvad jeg laver hvornår, for at de værnepligtige ikke læser for meget med her - det er bestemt ikke meningen at jeg vil underminere min egen fremtoning som befalingsmand ved til dagligt at lære dem én ting, og så skrive noget helt andet her.
Stille og roligt er jeg kommet mere og mere ind i varmen blandt både min kollegaer og de værnepligtige. Der er tilgået 4 nye sergenter til delingen samtidigt med mig, så vi er nu rigeligt befalingsmænd - alt i alt 7 for delingen. Så den omtalte personalemangel er i hvert fald ikke gældende lige for os
De sidste par dage har vi brugt på at finjustere deres enkeltkæmperfærdigheder inden de skal på den afsluttende kontroløvelse, REX-turen, som Livgarden er så kendt og berygtet for. Der er heller ingen tvivl om at det nok skal blive hårdt for rekrutterne at klare sig igennem et par dages hårde opgaver. Datoen for REX'en er fastlagt, men jeg kan ikke lige huske den på stående fod, men når vi nærmer os fylder jeg lidt flere detaljer på for jer.
Tirsdag, onsdag & torsdag skal jeg være med til at arrangere en aspiranttur, for alle dem der gerne vil være sergenter. Det skal nok blive underholdende og jeg kan afsløre at de ikke får ret meget mad, ret meget søvn eller ret meget overskud - der er virkelig lagt i ovnen til en stroppetur udover det almindelige. Jeg er med på moment-styrken og skal iværksætte en række baghold og overraskelsesangreb på dem om natten. Hver nat. Spændende!
I øvrigt så kan livet her i Kbh bestemt anbefales. Det er super spændende at komme til en ny by, især fordi at alting ikke bare er ren rutine. Det passer mig ganske glimrende at jeg skal koncentrere mig bare jeg skal finde hjem fra 7-Eleven.
I dag, fredag, har jeg fri. Super lækkert at man har en skiftende arbejdstid, det giver helt nye muligheder for at lave alt muligt sjovt. Her kan man rent faktisk bruge det, til forskel fra da vi var låst inde nede i Sønderborg.
Vi ses!
Kenneth
Træning 30. januar 2010
Dagens træning gik overraskende godt selvom, jeg ikke var så synderligt opsat på det. Jeg tog ned i den lokale FitnessDK sammen med kæresten og vi kørte et sæt forholdsvis let styrketræning. For mit vedkommende så det således ud:
Opvarmning: 10 minutters løb i rask tempo, ca. 11 km/t.
Goodmornings: 10 reps @ 30 kilo, 10 reps @ 35 kilo, 10 reps @ 40 kilo
Siddende rows: 10 @ 55 kilo, 10 @ 60 kilo, 10 @ 55 kilo.
Incline BB press: 10 @ 45 kilo, 10 @ 55 kilo, 10 @ 65 kilo.
Dips: 3 x 10 @ bodyweight
Som noget nyt er forsvaret ved at indføre noget de kalder coretræning. Det er et koncept hvor du ligger stor vægt på at træne de store muskelgrupper inden brug af hjælpemidler. Vi har fået dem forevist et par gange og jeg lavede den såkaldte sidebro for både højre og venstre side i 60 sekunder. Egentligt temmelig hårdt, man er ikke så vant til at træne så statisk træning. Hvad de går ud på skal jeg nok komme nærmere ind på, jeg vil lige forsøge at finde nogle billeder af det.
Nu er det tid til at slappe lidt af og senere står den på biograftur i aften. Jeg skal se Up In the Air i Empire Bio.
God dag
Besøg på HO
Så er dagens besøg på HO (Hærens Officersskole) afsluttet. En kort dag når man tænker på at vi først mødte klokken 10. Nu er der så bare 5 timers transport til Sønderborg forude..
I dag har vi fået mødt en række kadetter (altså elever) fra skolen. Vi mødte nogen der lige var startet og nogen der lige var udnævnt. Derudover var der NK/Skole (altså næstkommanderende for skolen), et par premierløjtnanter og nogle kaptajner. De fortalte selvfølgelig det obligatoriske om stedet og det kan jo læses på nettet, så det vil jeg springe over.
Det mest spændende var de personlige fortællinger om undervisningsdage, eksterne kurser, idræt, eksamen, praktik og en masse praktiske ting. Vi hørte bl.a. Om det treugers patruljekursus du kommer på hos jægerkorpset, fjorten dages kursus hos frømændende, faldskærmskursus og meget andet. Super fedt! Men der er vidst heller ingen tvivl om at de kurser er alvor og af en hidtil uset sværhedsgrad.. det passer mig dog meget godt at få mulighed for at teste min egentlige fysiske hårdhed. Selvom der er nogle år til.
De fortalte også at det kræver mange timer at gå på HO. Der er undervisning fra 0730 til 1600 hver dag og dertil lige så mange timers lektier bagefter. For mig bliver det noget af en prøvelse at sidde stille så længe flere år i træk. Men hvad gør man ikke for at få lidt guld på skuldrene
Der er i øvrigt også mulighed for at komme på udveksling i udlandet og jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme til steder som USA, Australien, Tyskland, England og de andre store militære lande. Måske endda et sted i Asien? Det vil tiden vise, det er jo et større stykke international politik at få dét til at gå op.
Har forresten en spændende invitation til de af jer der kan lide fart og spænding, det kommer der lidt om i morgen ;o)
Se i øvrigt et webcam fra slottet her: http://wictor.dk/wictor/frederiksborg/autofrb.php
Update på hele møllen

I dagene op til FØR-eksamen blev der trænet godt med gruppeførerspillet
Nå folkens, så skete det igen - det der liv udenfor bloggen kaldte igen. Jeg har haft temmelig travlt med at flytte, pleje kæresten, familien og vennerne og klare de forskellige eksamener på sergentskolen.
For at springe alt det kedelige over, så lad os hoppe direkte til hvad jeg til gengæld skal lave i dag. Jeg skal besøge min (næste) arbejdsplads, nemlig Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot. Det bliver super fedt at få hilst på lærer, elever, set lokaler osv. Jeg har godt nok været der et par gange, bl.a. til arrangementet Stud.Kriger men håber at få noget lidt mere relevant og præcist information i dag. Vi skal være der klokken 10, og så skal jeg nok smide en update på hvordan det hele gik.
Ellers kan jeg fortælle at jeg fra torsdag morgen 0930 skal starte i praktik med et hold værnepligtige. Jeg glæder mig helt utroligt meget til at komme ud og undervise, og prøve alle de ting vi har lært på HSGS i Sønderborg. Så snart jeg får lidt mere tid (dvs. midt på ugen her) vil jeg smide lidt mere information om selve de fire måneder.
Mere sejt gear
Her juleaften fik jeg forresten også lidt sejt gadgets. Udover de sædvanlige bløde pakker fandt jeg nemlig også noget lidt sjovere (og jo jo, bløde pakker kan være gode nok.. men intet slår noget man kan lege med!). For det første fik jeg en dokumentmappe i A4-størrelse. Det lyder ikke som noget prangende, men jo - for den var i M/84 ørkensløring!. Super sejt. Har ikke lige taget et billede af den, men den ser nogenlunde sådan her ud: http://armywear.dk/shop/tacgear-dokumentmappe-1728p.html
Men endnu sejere har jeg også fået et urremskompas. Altså et kompas til at sætte på sin urrem. Det lyder måske ikke just imponerende men det betyder at man er fri for at hive sit kæmpestore kompas frem som forsvaret har udleveret. Nu har jeg istedet en lille nifty sag til sølle 70 kroner og som virker brilliant. I hvert fald til det hurtige overblik over hvor verdenshjørnerne er henne. 
Link til urremskompas: http://www.armywear.dk/shop/silva-urremskompas-513p.html
189,99 euro please! Og færre lektier please!

Lækker sporty støvle fra Adidas. Ranger-Shop.de for the win!
Har RangerShop.de lige noget fedt udrustning eller hva? Se fx de støvler her - ren lir for en soldat. De er ikke nær så hårde og tunge som vores almindelige støvler fordi de er formet efter samme model som en kondisko. Det er i bund og grund egentligt bare en løbesko med højt skaft så den støtter bedre og gør det dermed ud for en støvle. Sådanne støvler går selvfølgelig ikke til parader, vandpassage, lange ildmarcher og andet pjat - men dage hvor vi blot er i skoven med let oppakning hvor vi skal løbe rundt jævnligt. Eller uh, som jeg lige kommer til at tænke på, til vores prøve i forhindringsbanen går de måske! Den sker jo i fuld uniform.
Så hvis nogen mangler en oplagt gave til mig her til min fødselsdag i marts så ønsker jeg mig sådan et par i størrelse 43
Det som jeg egentligt sidder her ved computeren for er tilgengæld lidt mindre ophidsende end støvler. Og ja, ting som er mindre spændende end støvler findes faktisk. En kollega og jeg sidder og laver lektionsplaner til faget ESI (elev som instruktør) omhandlende postinstruks og hvordan man forholder sig i et adgangskontrolpunkt hvor man kontrollere ind- og udpassage til et område. Det er noget med en masse huskeord, befalinger og krav for det ene og andet. Jeg skal afholde min lektion i det onsdag og er egentligt ikke nervøs for det.. men jeg giiiiider bare virkelig ikke lave flere af de her lektioner. Giv os nu den eksamen så man kan vise hvad man dur til! Og så har skolen spærret adgangen for Facebook.. argh man kan da heller ikke finde nogen som helst undskyldninger længere!
Sidste fraking måned
Suk. Igen igen skete der noget utilsigtet. Ting har det med at ændre sig og derfor har jeg slacket på updates'ne herinde. Jeg har simpelthen haft så travlt med livet ude på den anden side af skærmen at der ikke er blevet skrevet meget her. Lidt er der dog sket - jeg har slettet omkring 1 milliard (og det var bare da jeg stoppede med at tælle!) spam-indlæg her på bloggen. Spændende! Wordpress (som er det system der ligger bag her) klarer dog den slags ting ret nemt.
Nå hvor meget skal jeg så catche op på? Det bliver ikke vildt meget, sidder i toget mod Sønneborg og har egentligt mest lyst til at holde noget mere juleferie.
Det sidste jeg skrev var jo inden vi tog på Hell-week. Som den kvikke urolige og bekymrede læser du er, har du garanteret skimmet min blog hve dag efter nye opdateringer. Det ved jeg du har! Men frygt ej, jeres blogger klarede skam hele ugen. Jeg må desværre ikke fortælle hvad der skete på turen. Hvis jeg gør det, er jeg nødt til at eliminiere jer alle. Ren James Bond-stil! Men kig på Youtube efter Hell week, så har du en klar idé om hvad der skete
Nu har det så været juleferie og alle batterier er helt ladt op igen. Tilbage har jeg 4 uger i Sønderborg inden det 1. februar går løs med et hold HBUer (Hærens BasisUddannelse - værnepligten). Det bliver vildt at prøve alle de pædagogiske ledelsesværktøjer man mere eller mindre bevidst har fået i rygsækken. Jeg skal være gruppefører og det betyder normalt at man har ansvaret for 6 folk. Men i værnepligten er der temmelig mange unge rekrutter og derfor er gruppestørrelsen hævet til 10-15 mand. I en deling vil der være 3 eller 4 grupper og med hver deres gruppeførere. Der bliver super spændende at se hvem man skal arbejde sammen med i de fire måneder praktikken varer. Det er sandsynligvis ikke nogen fra min nuværende deling på skolen, så jeg kommer til at møde en masse nye mennesker.
Værnepligten er dog lidt anderledes i Livgarden pga. deres vagtpligter overfor dronningen. Hvordan det kommer til at have indflydelse på min praktik ved jeg ikke helt endnu, men jeg håber på snart at få lidt info. Det eneste jeg reelt ved (=det eneste jeg har fået på skrift) er hvor mit tjenested er, nemlig Høvelte.
Det er jo i øvrigt planen at flytte til København her senest 1. februar, så at få tjenestested mit i Kbh er helt fantastisk! Farvel 3 timers togtur til Syddanmark, goddag 20 minutter i S-tog i Kbh. Fedt!
God søndag aften
Tiden løber, jorden kalder
Puha, halløj! Så gik der lige 3 uger hva? Og jeg har ikke fået skrevet noget som helst herinde. Skuffende! Jeg kan se at mine tusindevis af læsere er skuffede, deres talsmand (i form af Thomas Skygge) brokker sig jævnligt over aktiviteten herinde.
Okay, resumé ala en tv-kok hvor alt det svære bliver sprunget over:
- Vi blev hjemsendt af frygt for H1N1 for noget tid soden. Lækkert med en lille miniferie.
- Vi var sidste uge på SKYPER (skydeperiode) i Borris øvelsesterræn. Ugen skulle forbedre vores virke som SIKBM (sikkerhedsbefalingsmænd) hvilket er en central del af uddannelsen. Godt nok lærer vi at slå ihjel (det skal man vænne sig til at se på skrift, det ser ret hårdt ud) men vi har samtidigt utroligt mange sikkerhedsforanstaltninger på øvelser med skarp ammunition (det man slår ihjel med) således at ingen kommer til skade. For at vi kan undervise med realistiske øvelser er det vigtigt at kende sikkerhedsafstande på håndgranater, projektilers bane, panserværnsvåbens bagblæstområde osv. Det er faktisk rigtigt spændende og frem for alt super relevant. Det sker af og til at soldater dør på øvelser her i landet, og det er bare spild af alles tid - så kan vi jo ikke uddanne dem. Omvendt bliver deres forældre måske også sure hvis jeg ringer og fortæller det. Har forresten noge fede videoer som jeg skal vise jer, skal lige have tid til at redigere i dem inden dog. Vil helst ikke have problemer for at vise klassificerede oplysninger
- Næste uge skal vi på FELT II som er en slag udvælgelsestur. Det er sidste feltøvelse inden vi skal ud i praktikken og der bliver helt sikkert ingen søvn og mad. Men mon ikke de til gengæld giver os masser af natmarch, vagt i skyttehuller og vandpassage. Øvelsen er fra 140600 til 172359 (fragmenteret datotidsgruppeformat, læses som 14. dag i denne måned klokken 0600 til 17. dag i denne måned klokken 2359) og en af de hårde ting er bl.a. ar vi aner hvad vi skal lave. Det er et psykisk pres som man ikke skal undervurdere. For dem der ikke har nogen idé om hvad det egentligt er, så kig på http://www.youtube.com/watch?v=bFAXMNfsNJw og forestil dig det samme under danske forhold. Mit bud er at vi er minimum to personer færre på holdet når vi går på juleferie. I sådanne situationer gælder det om at glemme smerte, træthed, udmattelse, ydmyghed og tanken om at alle andre har det meget bedre. Find din egen indre motivator og fokuser kun på den. For mit vedkommende bruger jeg ofte den med at kigge på sidemanden og tænke "når han kan fortsætte, så kan jeg i hvert fald også!". Måske ikke just kammeratligt, men man klarer heller ikke en hård uddannelse udelukkende på at være en flink fyr. Niks - find dine indre demoner og tæsk dem!
Efter øvelsen har vi en tiltrængt weekend og så to dages tjeneste inden juleferie. Den er jeg dog klar til allerede nu!
Vi skrives ved når hell week er slut. Hvis den slutter.
60 omgange i et p-hus?

60 omgange i p-kælderen = marathon i Horsens
Kender I det der når nogen får en så dum idé at man er nødt til at kopiere den? Det kender HorsensRun.dk åbenbart. Tilsyneladende har nogle tosser i Dresden fået den idé at løbe et marathon i et parkeringshus. Jup.. hele løbet skal foregå derinde. Egentligt ikke videre interessant kunne jeg forestille mig.
Alligevel tager HorsensRun nu ideen til Danmark og præsenterer... *trommer*.. P-HUS MARATHON!
På hjemmesiden kan man tilmelde sig til løbet og af en eller anden grund overvejer jeg det faktisk. Jeg mener, det er jo kun 60 omgange der skal løbes. Det kan jo umuligt blive kedeligt!
Det er 17. januar 2010 at løbet afholdes - en søndag - så måske kan jeg faktisk godt tage med.
Er der nogen derude som er klar på at løbe med? Det koster 200 spir at få smadret sine lægmuskler i Horsens.
Listen over 213 ting du ikke må i militæret

Punkt 57: The proper response to a order is not “Why?”
Jeg følger af og til med i blogs fra udenlandske soldater og en af dem er Skippy. Skippy arbejder i spilindustrien nu (altså computerspil..) men har været en del år i det amerikanske militær. Han var i E-4 PSYOPS - altså en specialist i psykologisk krigsførelse og var bl.a. afsted i Bosnien. Men som han siger "I was good at my job, but I lacked the Army Mentality necessary for promotion. I like to think of it as having a low tolerance for bullshit. Others would describe it as a total inability to keep my barracks room clean, or be nice to people simply because they outranked me." Og desuden har han også haft for meget fritid, for der er kommet en ganske lang liste på 213 ting som han har fået ordre på ikke at gøre..

