Soldaterliv.com

Jeg er ankommet vel til Livgarden på Høvelte kaserne, og har fået anvist en deling som jeg skal underholde de næste par måneder. Jeg vil forsøge ikke at udpensle alt for præcist hvad jeg laver hvornår, for at de værnepligtige ikke læser for meget med her – det er bestemt ikke meningen at jeg vil underminere min egen fremtoning som befalingsmand ved til dagligt at lære dem én ting, og så skrive noget helt andet her.

Stille og roligt er jeg kommet mere og mere ind i varmen blandt både min kollegaer og de værnepligtige. Der er tilgået 4 nye sergenter til delingen samtidigt med mig, så vi er nu rigeligt befalingsmænd – alt i alt 7 for delingen. Så den omtalte personalemangel er i hvert fald ikke gældende lige for os

De sidste par dage har vi brugt på at finjustere deres enkeltkæmperfærdigheder inden de skal på den afsluttende kontroløvelse, REX-turen, som Livgarden er så kendt og berygtet for. Der er heller ingen tvivl om at det nok skal blive hårdt for rekrutterne at klare sig igennem et par dages hårde opgaver. Datoen for REX’en er fastlagt, men jeg kan ikke lige huske den på stående fod, men når vi nærmer os fylder jeg lidt flere detaljer på for jer.

Tirsdag, onsdag & torsdag skal jeg være med til at arrangere en aspiranttur, for alle dem der gerne vil være sergenter. Det skal nok blive underholdende og jeg kan afsløre at de ikke får ret meget mad, ret meget søvn eller ret meget overskud – der er virkelig lagt i ovnen til en stroppetur udover det almindelige. Jeg er med på moment-styrken og skal iværksætte en række baghold og overraskelsesangreb på dem om natten. Hver nat. Spændende!

I øvrigt så kan livet her i Kbh bestemt anbefales. Det er super spændende at komme til en ny by, især fordi at alting ikke bare er ren rutine. Det passer mig ganske glimrende at jeg skal koncentrere mig bare jeg skal finde hjem fra 7-Eleven.

I dag, fredag, har jeg fri. Super lækkert at man har en skiftende arbejdstid, det giver helt nye muligheder for at lave alt muligt sjovt. Her kan man rent faktisk bruge det, til forskel fra da vi var låst inde nede i Sønderborg.

Vi ses!
Kenneth

Så er dagens besøg på HO (Hærens Officersskole) afsluttet. En kort dag når man tænker på at vi først mødte klokken 10. Nu er der så bare 5 timers transport til Sønderborg forude..

I dag har vi fået mødt en række kadetter (altså elever) fra skolen. Vi mødte nogen der lige var startet og nogen der lige var udnævnt. Derudover var der NK/Skole (altså næstkommanderende for skolen), et par premierløjtnanter og nogle kaptajner. De fortalte selvfølgelig det obligatoriske om stedet og det kan jo læses på nettet, så det vil jeg springe over.

Det mest spændende var de personlige fortællinger om undervisningsdage, eksterne kurser, idræt, eksamen, praktik og en masse praktiske ting. Vi hørte bl.a. Om det treugers patruljekursus du kommer på hos jægerkorpset, fjorten dages kursus hos frømændende, faldskærmskursus og meget andet. Super fedt! Men der er vidst heller ingen tvivl om at de kurser er alvor og af en hidtil uset sværhedsgrad.. det passer mig dog meget godt at få mulighed for at teste min egentlige fysiske hårdhed. Selvom der er nogle år til.

De fortalte også at det kræver mange timer at gå på HO. Der er undervisning fra 0730 til 1600 hver dag og dertil lige så mange timers lektier bagefter. For mig bliver det noget af en prøvelse at sidde stille så længe flere år i træk. Men hvad gør man ikke for at få lidt guld på skuldrene

Frederiksberg Slot hvor Hærens Officersskole har til huse

Der er i øvrigt også mulighed for at komme på udveksling i udlandet og jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme til steder som USA, Australien, Tyskland, England og de andre store militære lande. Måske endda et sted i Asien? Det vil tiden vise, det er jo et større stykke international politik at få dét til at gå op.

Har forresten en spændende invitation til de af jer der kan lide fart og spænding, det kommer der lidt om i morgen ;o)

Se i øvrigt et webcam fra slottet her: http://wictor.dk/wictor/frederiksborg/autofrb.php

I dagene op til FØR-eksamen blev der trænet godt med gruppeførerspillet

Nå folkens, så skete det igen – det der liv udenfor bloggen kaldte igen. Jeg har haft temmelig travlt med at flytte, pleje kæresten, familien og vennerne og klare de forskellige eksamener på sergentskolen.

For at springe alt det kedelige over, så lad os hoppe direkte til hvad jeg til gengæld skal lave i dag. Jeg skal besøge min (næste) arbejdsplads, nemlig Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot. Det bliver super fedt at få hilst på lærer, elever, set lokaler osv. Jeg har godt nok været der et par gange, bl.a. til arrangementet Stud.Kriger men håber at få noget lidt mere relevant og præcist information i dag. Vi skal være der klokken 10, og så skal jeg nok smide en update på hvordan det hele gik.

Ellers kan jeg fortælle at jeg fra torsdag morgen 0930 skal starte i praktik med et hold værnepligtige. Jeg glæder mig helt utroligt meget til at komme ud og undervise, og prøve alle de ting vi har lært på HSGS i Sønderborg. Så snart jeg får lidt mere tid (dvs. midt på ugen her) vil jeg smide lidt mere information om selve de fire måneder.

Her juleaften fik jeg forresten også lidt sejt gadgets. Udover de sædvanlige bløde pakker fandt jeg nemlig også noget lidt sjovere (og jo jo, bløde pakker kan være gode nok.. men intet slår noget man kan lege med!). For det første fik jeg en dokumentmappe i A4-størrelse. Det lyder ikke som noget prangende, men jo – for den var i M/84 ørkensløring!. Super sejt. Har ikke lige taget et billede af den, men den ser nogenlunde sådan her ud: http://armywear.dk/shop/tacgear-dokumentmappe-1728p.html

Men endnu sejere har jeg også fået et urremskompas. Altså et kompas til at sætte på sin urrem. Det lyder måske ikke just imponerende men det betyder at man er fri for at hive sit kæmpestore kompas frem som forsvaret har udleveret. Nu har jeg istedet en lille nifty sag til sølle 70 kroner og som virker brilliant. I hvert fald til det hurtige overblik over hvor verdenshjørnerne er henne.

Link til urremskompas: http://www.armywear.dk/shop/silva-urremskompas-513p.html

Lækker sporty støvle fra Adidas. Ranger-Shop.de for the win!

Har RangerShop.de lige noget fedt udrustning eller hva? Se fx de støvler her - ren lir for en soldat. De er ikke nær så hårde og tunge som vores almindelige støvler fordi de er formet efter samme model som en kondisko. Det er i bund og grund egentligt bare en løbesko med højt skaft så den støtter bedre og gør det dermed ud for en støvle. Sådanne støvler går selvfølgelig ikke til parader, vandpassage, lange ildmarcher og andet pjat – men dage hvor vi blot er i skoven med let oppakning hvor vi skal løbe rundt jævnligt. Eller uh, som jeg lige kommer til at tænke på, til vores prøve i forhindringsbanen går de måske! Den sker jo i fuld uniform.

Så hvis nogen mangler en oplagt gave til mig her til min fødselsdag i marts så ønsker jeg mig sådan et par i størrelse 43

Det som jeg egentligt sidder her ved computeren for er tilgengæld lidt mindre ophidsende end støvler. Og ja, ting som er mindre spændende end støvler findes faktisk. En kollega og jeg sidder og laver lektionsplaner til faget ESI (elev som instruktør) omhandlende postinstruks og hvordan man forholder sig i et adgangskontrolpunkt hvor man kontrollere ind- og udpassage til et område. Det er noget med en masse huskeord, befalinger og krav for det ene og andet. Jeg skal afholde min lektion i det onsdag og er egentligt ikke nervøs for det.. men jeg giiiiider bare virkelig ikke lave flere af de her lektioner. Giv os nu den eksamen så man kan vise hvad man dur til! Og så har skolen spærret adgangen for Facebook.. argh man kan da heller ikke finde nogen som helst undskyldninger længere!

Suk. Igen igen skete der noget utilsigtet. Ting har det med at ændre sig og derfor har jeg slacket på updates’ne herinde. Jeg har simpelthen haft så travlt med livet ude på den anden side af skærmen at der ikke er blevet skrevet meget her. Lidt er der dog sket – jeg har slettet omkring 1 milliard (og det var bare da jeg stoppede med at tælle!) spam-indlæg her på bloggen. Spændende! Wordpress (som er det system der ligger bag her) klarer dog den slags ting ret nemt.

Nå hvor meget skal jeg så catche op på? Det bliver ikke vildt meget, sidder i toget mod Sønneborg og har egentligt mest lyst til at holde noget mere juleferie.

Det sidste jeg skrev var jo inden vi tog på Hell-week. Som den kvikke urolige og bekymrede læser du er, har du garanteret skimmet min blog hve dag efter nye opdateringer. Det ved jeg du har! Men frygt ej, jeres blogger klarede skam hele ugen. Jeg må desværre ikke fortælle hvad der skete på turen. Hvis jeg gør det, er jeg nødt til at eliminiere jer alle. Ren James Bond-stil! Men kig på Youtube efter Hell week, så har du en klar idé om hvad der skete

Nu har det så været juleferie og alle batterier er helt ladt op igen. Tilbage har jeg 4 uger i Sønderborg inden det 1. februar går løs med et hold HBUer (Hærens BasisUddannelse – værnepligten). Det bliver vildt at prøve alle de pædagogiske ledelsesværktøjer man mere eller mindre bevidst har fået i rygsækken. Jeg skal være gruppefører og det betyder normalt at man har ansvaret for 6 folk. Men i værnepligten er der temmelig mange unge rekrutter og derfor er gruppestørrelsen hævet til 10-15 mand. I en deling vil der være 3 eller 4 grupper og med hver deres gruppeførere. Der bliver super spændende at se hvem man skal arbejde sammen med i de fire måneder praktikken varer. Det er sandsynligvis ikke nogen fra min nuværende deling på skolen, så jeg kommer til at møde en masse nye mennesker.

Værnepligten er dog lidt anderledes i Livgarden pga. deres vagtpligter overfor dronningen. Hvordan det kommer til at have indflydelse på min praktik ved jeg ikke helt endnu, men jeg håber på snart at få lidt info. Det eneste jeg reelt ved (=det eneste jeg har fået på skrift) er hvor mit tjenested er, nemlig Høvelte.

Det er jo i øvrigt planen at flytte til København her senest 1. februar, så at få tjenestested mit i Kbh er helt fantastisk! Farvel 3 timers togtur til Syddanmark, goddag 20 minutter i S-tog i Kbh. Fedt!

God søndag aften

Puha, halløj! Så gik der lige 3 uger hva? Og jeg har ikke fået skrevet noget som helst herinde. Skuffende! Jeg kan se at mine tusindevis af læsere er skuffede, deres talsmand (i form af Thomas Skygge) brokker sig jævnligt over aktiviteten herinde.

Okay, resumé ala en tv-kok hvor alt det svære bliver sprunget over:
- Vi blev hjemsendt af frygt for H1N1 for noget tid soden. Lækkert med en lille miniferie.

- Vi var sidste uge på SKYPER (skydeperiode) i Borris øvelsesterræn. Ugen skulle forbedre vores virke som SIKBM (sikkerhedsbefalingsmænd) hvilket er en central del af uddannelsen. Godt nok lærer vi at slå ihjel (det skal man vænne sig til at se på skrift, det ser ret hårdt ud) men vi har samtidigt utroligt mange sikkerhedsforanstaltninger på øvelser med skarp ammunition (det man slår ihjel med) således at ingen kommer til skade. For at vi kan undervise med realistiske øvelser er det vigtigt at kende sikkerhedsafstande på håndgranater, projektilers bane, panserværnsvåbens bagblæstområde osv. Det er faktisk rigtigt spændende og frem for alt super relevant. Det sker af og til at soldater dør på øvelser her i landet, og det er bare spild af alles tid – så kan vi jo ikke uddanne dem. Omvendt bliver deres forældre måske også sure hvis jeg ringer og fortæller det. Har forresten noge fede videoer som jeg skal vise jer, skal lige have tid til at redigere i dem inden dog. Vil helst ikke have problemer for at vise klassificerede oplysninger

- Næste uge skal vi på FELT II som er en slag udvælgelsestur. Det er sidste feltøvelse inden vi skal ud i praktikken og der bliver helt sikkert ingen søvn og mad. Men mon ikke de til gengæld giver os masser af natmarch, vagt i skyttehuller og vandpassage. Øvelsen er fra 140600 til 172359 (fragmenteret datotidsgruppeformat, læses som 14. dag i denne måned klokken 0600 til 17. dag i denne måned klokken 2359) og en af de hårde ting er bl.a. ar vi aner hvad vi skal lave. Det er et psykisk pres som man ikke skal undervurdere. For dem der ikke har nogen idé om hvad det egentligt er, så kig på http://www.youtube.com/watch?v=bFAXMNfsNJw og forestil dig det samme under danske forhold. Mit bud er at vi er minimum to personer færre på holdet når vi går på juleferie. I sådanne situationer gælder det om at glemme smerte, træthed, udmattelse, ydmyghed og tanken om at alle andre har det meget bedre. Find din egen indre motivator og fokuser kun på den. For mit vedkommende bruger jeg ofte den med at kigge på sidemanden og tænke “når han kan fortsætte, så kan jeg i hvert fald også!”. Måske ikke just kammeratligt, men man klarer heller ikke en hård uddannelse udelukkende på at være en flink fyr. Niks – find dine indre demoner og tæsk dem!

Efter øvelsen har vi en tiltrængt weekend og så to dages tjeneste inden juleferie. Den er jeg dog klar til allerede nu!

Vi skrives ved når hell week er slut. Hvis den slutter.

Høvelte Kaserne i Køøøøbenhavn

Som nogen af jer måske har luret på Facebook har vi haft delingsmøde om vores praktikpladser oppe til til revision i delingen. Der var lagt op til en lidt større bitchfight, især efter at vi fandt ud af at der var 2 pladser for lidt på Sjælland, i forhold til det antal der gerne ville gøre tjeneste der. For helt ærligt – hvem gider gøre tjeneste i Skive eller Varde? Ikke mig!

Der var lodtrækning for alle der skulle tjene på Sjælland og to navne blev trukket op af hatten. De to navne der kom frem var heldigvis ikke mig og jeg kunne derfor hvile i mit hjertes tilfredshed vidende om at jeg skal have et hold værnepligtige på Høvelte Kaserne fra 1. februar 2010.

Det er i øvrigt også omkring den eneste oplysning jeg kommer med omkring det. De værnepligtige skal helst ikke finde mig herinde og læse historier om dem selv eller vores fælles overordende. Fremover vil der ikke komme historier med navns nævnelse, men bare… hvad skal vi sige.. hypotetiske situationer

Vi starter lige med historien om Skippy. Han er en sjov gut, som har fået 213 advarsler under hans tjenesteperiode i det amerikanske militær..

Klokken 10:20 døde den danske soldat Rune efter at have været ramt af en IED (improvised explosive device), altså en vejsidebombe under hans fodpatrulje i Afghanistan. Rune blev 22 år og kom fra Kalundborg.

På www.HOK.dk skriver Forsvaret følgende:

- Vores tanker går til Rune Westy Nielsens familie og venner, som må lide dette svære savn, siger chefen for Den danske Kampgruppe, oberst Karsten Eiholm Kjær. – Også her i de danske lejre er tabet et hårdt slag ikke mindst for hans nærmeste kammerater. Vi har ikke blot mistet en soldat, men også en kollega og ven. Han vil blive savnet.

- I denne svære situation støtter vi os til hinanden og er fortrøstningsfulde ved, at både vi og Rune Westy Nielsens pårørende vil få al den nødvendige opbakning fra vores kolleger hjemme i Danmark. I den kommende tid vil vi rykke sammen og støtte hinanden. Vi vil tage den nødvendige tid til at tale med hinanden. Ligeledes vil vores feltpræster være en fast støtte for os, og specialiserede psykologer er allerede hernede til at hjælpe os med at komme videre.

- I disse timer står vi sammen skulder ved skulder. Flaget er på halv stang, og vi mindes vores faldne kammerat. I morgen står solen op igen og vi fortsætter med at løse vores opgaver i hans ånd, slutter oberst Karsten Eiholm Kjær.

Og det er præcis hvad der faktisk sker. Selv dagen efter at der har været et dødsfald iblandt de danske soldater i Afghanistan, skal opgaverne løses. Hans kammerater skal igen på patrulje, skal igen udføre deres job – men denne gang uden Rune. Jeg kender ikke selv Rune men kan nemt sætte mig ind i situationen for venner og bekendte. Har desværre selv mistet gode venner i Afghanistan og det er på alle måder en surrealistisk og virkelighedsfjern oplevelse. Pludselig er de her, man har set deres nyeste opdatering på Facebook eller fået en sms fra dem, og pludselig er de her ikke mere. Rune og de andre døde soldater kommer ikke hjem i live. De kommer hjem i en kiste af træ, pakket ind i det danske flag som et symbol på deres værd.

Dagen efter en så tragisk begivenhed skal man tænke. Man skal tænke over sit job, over de udfordringer som jobbet giver og de tanker som det medfører hos venner, familie og andre pårørende – ikke mindst kæreste, kone eller børn. Er alle indforstået med det man laver?

Begivenhederne forplanter sig hurtigt til de danske militære installationer her i landet. Alle tænker og humøret daler lidt mens man kigger på hvordan flaget er på halv. Har man mon gjort sig de rigtige tanker, taget snakken og er klar over bekymringerne det betyder? Hvis man har, så kæmper vi videre for en bedre verden.

Rune W. Nielsen. Død i Afghanistan.

Teoriprøven til stort kørekort (kategori C) er nu bestået og jeg mangler kun selve køreprøven. Den ligger her på fredag (fredag den 13… wuuuuh!) om morgenen. Teoriprøven var faktisk ikke så svær igen, selvom både jeg og de fleste andre var temmelig nervøse. Ikke så meget fordi vi ikke har hørt efter i lektionerne, men mere fordi der er så hamrende meget teknisk. En trykluftforstærket hydraulisk bremsetromle? Ja nu skal du høre! Og ratslør? Det kommer da selvfølgelig fordi at ALB-ventilen er defekt eller forkert indstillet, men det kan selvfølgelig også være bremsetromle, bremsecylinder eller bremseskriven.

Makshøjde? Hm, var min lastvogn nu 3,5 meter eller 3,6 meter høj..

Udover dét aspekt, så er det jo også det der kaldet færdselsloven.. ikke et synderligt spændende emne og jeg troede alle mennesker i universet var enige om det åbenlyse faktum – INDTIL JEG MØDTE VORES kørelærer! Tossen er jo helt forelsket i store lastbiler, højresving, ubetinget vigepligt og kompressorluftfiltre. Men i det mindste kan man så sige han har det rigtige job. Anyway så var der en del ting fra B (kategori B = almindeligt kørekort) som jeg ikke kunne huske i hovedet. Krav til reflekser, lygter, vægtbestemmelser osv. Men det hele gik jo så åbenbart alligevel takket være koreklar.dk og vores teoribøger.

Måske den kommende Sergent Jensen med en flok værnepligtige på ladet?

Så på fredag må jeg forhåbentligt køre en kæmpe lastbil, både i det civile og herinde på denne side af hegnet. Det kræver så efterfølgende 20 timers rutinering (altså rutinekørsel) før end jeg må smide mine kommende værnepligtige på ladet og fræse afsted med dem. Men 20 timer går jo hurtigt i en lastbil, når man de fleste steder kun må køre 50 og 70 km/t.

I øvrigt så kommer der her lige en fluks lille anekdote: Vi har en gut i vores deling, i øvrigt en vældig fin fyr, som arbejder på at få de her 20 ruteringstimer (altså 20 timers erfaring) nu. Han har derfor været ude og køre et par gange med vores oversergenter i en MAN 18 – en MAN 18 er en terrængående lastbil til 30 personer på ladet. Første dag rammer han, på vej ud fra kaserneområdet, en række sten der ligger i kanten af vejen. Og her snakker vi altså sten med en diameter på omkring 50 cm der er malet gule. Uheldigt. Især fordi han ikke stopper, men bare forsøger at køre over dem. Da han er kommet fri af dem, kører han videre ud i terrænet og tøffer lidt rundt. Dagen efter skal han så afsted igen og kommer forbi de selvsamme sten, kører rundt ude i den virkelige verden og har sat kursen på vej mod kasernen. På vej ind kommer der en buslet mod ham – en buslet (udtales bus-let) er en lille bus til transport af 7 personer – som han på magisk vis kører ind i. Bussen bliver totalskadet og vores mekkere (militærslang for mekanikere) er ikke just imponeret over ham. Sidste dag kører han igen afsted mod nye udfordringer og skal vende ude i vores øvelsesterræn. Under en trepunktsvending får han fejlbedømt afstanden og vælter ned i en grøft hvor ham og vores oversergent må ringe til en stor kran for at blive løftet fri. Passende afslutning på tre dages stille og rolig kørsel.

Vi ses i trafikken!