Soldaterliv.com

Klokken 10:20 døde den danske soldat Rune efter at have været ramt af en IED (improvised explosive device), altså en vejsidebombe under hans fodpatrulje i Afghanistan. Rune blev 22 år og kom fra Kalundborg.

På www.HOK.dk skriver Forsvaret følgende:

- Vores tanker går til Rune Westy Nielsens familie og venner, som må lide dette svære savn, siger chefen for Den danske Kampgruppe, oberst Karsten Eiholm Kjær. – Også her i de danske lejre er tabet et hårdt slag ikke mindst for hans nærmeste kammerater. Vi har ikke blot mistet en soldat, men også en kollega og ven. Han vil blive savnet.

- I denne svære situation støtter vi os til hinanden og er fortrøstningsfulde ved, at både vi og Rune Westy Nielsens pårørende vil få al den nødvendige opbakning fra vores kolleger hjemme i Danmark. I den kommende tid vil vi rykke sammen og støtte hinanden. Vi vil tage den nødvendige tid til at tale med hinanden. Ligeledes vil vores feltpræster være en fast støtte for os, og specialiserede psykologer er allerede hernede til at hjælpe os med at komme videre.

- I disse timer står vi sammen skulder ved skulder. Flaget er på halv stang, og vi mindes vores faldne kammerat. I morgen står solen op igen og vi fortsætter med at løse vores opgaver i hans ånd, slutter oberst Karsten Eiholm Kjær.

Og det er præcis hvad der faktisk sker. Selv dagen efter at der har været et dødsfald iblandt de danske soldater i Afghanistan, skal opgaverne løses. Hans kammerater skal igen på patrulje, skal igen udføre deres job – men denne gang uden Rune. Jeg kender ikke selv Rune men kan nemt sætte mig ind i situationen for venner og bekendte. Har desværre selv mistet gode venner i Afghanistan og det er på alle måder en surrealistisk og virkelighedsfjern oplevelse. Pludselig er de her, man har set deres nyeste opdatering på Facebook eller fået en sms fra dem, og pludselig er de her ikke mere. Rune og de andre døde soldater kommer ikke hjem i live. De kommer hjem i en kiste af træ, pakket ind i det danske flag som et symbol på deres værd.

Dagen efter en så tragisk begivenhed skal man tænke. Man skal tænke over sit job, over de udfordringer som jobbet giver og de tanker som det medfører hos venner, familie og andre pårørende – ikke mindst kæreste, kone eller børn. Er alle indforstået med det man laver?

Begivenhederne forplanter sig hurtigt til de danske militære installationer her i landet. Alle tænker og humøret daler lidt mens man kigger på hvordan flaget er på halv. Har man mon gjort sig de rigtige tanker, taget snakken og er klar over bekymringerne det betyder? Hvis man har, så kæmper vi videre for en bedre verden.

Rune W. Nielsen. Død i Afghanistan.

I fredags blev et nyt hold færdige sergenter udnævnt ved Hærens Sergentskole her i Sønderborg. Det er jo her jeg går, så alle var fine i tøjet, der var parader og masser af glade forældre. Sønnerne var stolte, havde deres flotte tjenesteuniform på og solen skinnede endda. Klokken 9.25 blev omkring 150 nye gruppefører så udnævnt her på kasernen. Hvad de færreste nok vidste, og turde tænke på sådan en glædens dag, var at krigens vilkår stadig spiller ind.

Samme dag kom nyheden nemlig om at Michael Ebert var slået ihjel i Afghanistan. Omkring klokken 14 havde de første danske medier nyheden med og det blev så for alvor sat i ironiens kolde skygge at det netop skulle ske på en dag hvor friske unge mænd var klar. Klar til Afghanistan – klar til at kæmpe.

Delingens næstkommanderende, Asger, i mindehøjtideligheden afholdt i Afghanistan

Michael var også sergent i kamptropperne, præcis som jeg bliver. Han førte som altid sin gruppe med stor myndighed og sikker tro på sin egen professionalisme, da enheden faldt i et baghold. De andre enheder i delingen engagerede straks fjenden, mens sygehjælperne ydede førstehjælp til Michael Ebert. Desværre var kvæstelserne efter skuddet så alvorlige, at han senere døde af dem trods en prisværdig indsats af kammeraterne.

Det var derfor et syn som gjorde ret stort indtryk, da vi kørte fra kasernen fredag eftermiddag – med paradeflagene højt hævet, soldater i paradeuniformer og skolens store danske flag på halvt øverst på kasernens top.

Er jobbet det værd?