Soldaterliv.com

Min ellers så gode weekend er nu ved at være slut og tilbage venter kun aftensmad hos mor og en kedelig togtur tilbage til Sønderborg. Bemærk i øvrigt lige hvor tæt ordet togtur ligger op ad ordet tortur.. det vil jeg mene næppe er en tilfældighed! Bladet Ud og se med DSB kan dog kun læses et vidst antal gange, før end det sjove ikke er sjovt mere. Jeg tror dog jeg hiver Politikens PS-sektion med fra dagens avis. Der er en artikel om Søren Gade og den aktulle bog-sag. Fint til en togtur. Der er vidst desværre også nogle lektier i FØHJ og ESI jeg burde lave. Burde. Begge dele er endda vigtige – FØHJ er en prøve og ESI er jo vores elev-som-instruktør. Jeg skal undervise i gasangreb i faget CBRN.

Weekenden har sgu ellers været super god. Jeg blev lokket med til spinning i FitnessDK i dag af min kæreste. Vi kørte 2 hold på et eller andet basic-niveau og det var faktisk overraskende godt. Jeg ender nok med at tage med igen næste weekend, selvom min teknik nok ikke er den flotteste – til gengæld sveder jeg noget mere end de pipfugle der er med! Jeg må jo desværre opsige mit medlemsskab med mit trofaste træningscenter her i Odense OBBC, da den pendler tur fra Kbh til Odense for at træne ikke rigtig gavner mig

Næste uge står den som sagt på ESI 2, en masse skydninger og noget føreruddannelse. Jeg glæder mig vældig meget til både skydningerne og at begynde på faget føreruddannelse. Begge dele er temmelig vigtige for en soldat i dagens verdenssituation, så jeg må hellere forsøge at spidse ører. Men som om det skulle blive et problem med min nye termokande fra Friluftsliv! Det bliver en ren skovtur at komme i felten i næste uge, super lækkert. Vi er i skoven både mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Og fredag faktisk, hvis man tæller skydebanen med.

Vi skal også bruge halvanden time på noget orientering fra værnepligtsrådet – ikke at jeg aner hvorfor! Måske noget med at vi ikke må råbe af de værnepligtige når vi selv skal have vores hold. Det skal jeg som bekendt 1. februar 2010. Fuck det bliver spændende! Så bliver jeg lige pludselig den alvidende guru i grønt.

God uge til jer, jeg vil forsøge at få lidt mere tid til bloggen i løbet af ugen her.

PS: Herunder ligger der et par udvalgte billeder til jer

Hej alle, endelig skete der det fantastiske at jeg fandt 2 minutter til at holde jer opdateret. Uddannelsen har de sidste par uger været en del mere intens end hidtil og niveauet er blevet højnet. Udover det, så har jeg brugt ganske meget tid med min kæreste. Man lærer virkelig at sætte pris på de weekender man har sammen – og i dén sammenhæng må I andre online-besøgende altså komme i anden række

Men hvad er der så sket i de sidste par uger? Jamen jeg kan jo dårligt nok huske det.. vores dagligdag hedder stadigvæk 05:30 til 18:00 adskilt af en enkelt middagspause på 30 minutter (hvor du selvfølgelig enten skifter tøj, finder gevær frem eller på anden måde forbereder dig). Så pauser er der ikke så mange af. Til gengæld begynder vores fredage at være lidt mere blide. Sidste fredag havde vi fri klokken 14 og det har vi igen på fredag – det er jo simpelthen himmelsk at kunne nå hjem til klokken 17. Jeg er samtidigt begyndt at tage et lidt senere tog om søndagen mod kasernen, simpelthen for at få det optimale ud af weekenden med både kæreste, familie og venner.

Jeg har i dag – tirdag – haft min første ESI-lektion. ESI står for Elev Som Instruktør og det er her vi lærer at holde lektioner. Disse lektioner kan spænde over alt muligt forskelligt, lige fra samle/adskille gevær, march, førstehjælp, panserværnsvåben og hvad vi ellers lærer om. Når vi engang bliver sergenter skal vi jo netop undervise en stak værnepligtige i sådanne emner. I en ESI-lektion har en elev forberedt en lektionsplan (jeg skal lige forsøge at få min scannet ind så I kan se den) som angiver hvad der undervises i, hvorfor der undervises i det og hvordan. Tre vigtige ting, kan man roligt sige.

Min ESI-gik fint. Jeg fik positiv feedback fra både vores instruktør (OS Hein) og de elever jeg underviste. Eleverne er dog mine kammerater fra delingen, men vi forsøger at være så objektive som muligt. Det gjorde jeg i hvert fald under deres lektioner.

Ud over det har vi fået vores AKOS for de næste par måneder. Frem til januar, mener jeg det er. En AKOS er vores uddannelsesplan som viser alle de større begivenheder i vores uddannelse. Den vil jeg lige prøve at få scannet ind også. Suk alle de opgaver jeg pålægger mig selv..

Vi har også løbet orienteringsløb i dag. Jeg fik ikke en helt så prangende tid som sidste gang, da jeg desværre døjer med en lettere forstuvet ankel. Valgte at passe lidt på den, så den er klar til FHB (forhindringsbane) i morgen. Spændende!

Jeg skal forsøge at give lidt mere info til jer, men det er desværre lidt småt med tiden lige i øjeblikket.

HEY jeg har forresten en kæmpe stak billeder som jeg skal have vist jer. Det bliver fedt!

Fra venstre: Hanna, Vadmann, Roth, Dehlbæk

Dagen startede som sædvanlig klokken 05:15 med rengøring, stuekontrol, appel og armstrækkere. Der er ikke meget nyt i hele proceduren der, den er som den altid har været ved Forsvaret.

Vi havde en spændende løbetur ud i øvelsesterrænet på 6-7 kilometer i et jævnt tempo. De fleste klarede det ganske godt, men især én af mine nye kollegaer var hårdt presset. Heldigvis skulle der ikke meget til før vi som hold sluttede op om vedkommende og heppede ham hele vejen hjem. Vi valgte simpelthen at sætte tempoet lidt ned, slutte om ham og synge gode marchsange som Lille prinsesse, Istedgade nummer nul osv. Sang giver automatisk højt humør og højt humør giver automatisk flere kræfter. Vi fik også stor ros af vores HF (holdfører) da vi kom hjem.

Efter løbet var der omklædning og bad, og derefter undervisning i førstehjælp, gevær m/95. Slutteligt gjorde vi vores bygning (kaldet paragraf 5) ren og blev aftrådt i civil. Vi løb alt hvad vi kunne efter toget og nåede heldigvis det rigtige. Efter en halv times forsinkelse i Fredericia stod jeg i Odense klokken 18:49 efter en hård men god uge.

Kærlighedsforholdet som jeg hentyder til i overskriften er lidt en hemmelighed. Jeg har jo egentligt en kæreste, men kan mærke at mit hjerte åbner sig igen. Det baserer sig på gensidig tillid og usagt værdsættelse. At jeg betaler for det gør noget, for jeg har ikke et alternativ. DSB er og bliver én stor positiv oplevelse som jeg igennem de næste mange mange år vil komme til at nyde flere gange om ugen.

I aften står den på ren afslapning med min (rigtige) søde kæreste inden hun lørdag morgen drager til USA i 14 dage. ARGH – afsavn lærer man sgu aldrig at sætte pris på!

Jeg er nu 3 dage gammel og kan så småt begynde at gå ordentligt, sidde ordentligt, tale ordentligt og spise ordentligt. Det hjælper overraskende meget at have været i Forsvaret før. Dejligt at mærke! Folk uden militær baggrund har det bestemt ikke så nemt.

Vores instruktører, som består af en seniorsergent, 2 oversergenter og en premierløjtnant begynder at stille krav til os, rengøring af udstyr og alt det andet. Vi har stuekontrol klokken 07:00 hver morgen hvor vi inden da skal spise, gøre udstyr rent, gøre værelser rent og gøre fællesområder rent. Vi står derfor op klokken 05:15 for at nå det hele. Overraskende hvor frisk man kan være der, selvom vi først er i køjerne omkring midnat. Vi er endda også begyndt at få lektier for.. suk!

Dagen i dag har budt på førstehjælpsundervisning, orienteringsundervisning og vaccination hos doktormanden. Ganske stille og rolig dag uden noget helt vildt i.

PS: Jeg ønsker mig en bærbar computer!