You are browsing the archive for FØR.

Tirsdag er slut – nu begynder ugen

October 20, 2009 in Om det grønne liv by kennethj

Efter en fremragende weekenden, og efter et par gode dage her på kasernen begynder vores egentlige uge faktisk først nu. Mandagen gik med orienteringsløb om natten (og vi mødte jo senere end normalt) og det gik egentligt fint nok. Der var to løb á ca. 3,5 kilometers længde. Første løb var efter fast rute og andet løb var en fuldstændig valgfri rute imellem de faste punkter. Mit første løb gik fint, jeg løb det på omkring 50 minutter.. det er vidst en ok middelplacering.

Andet løb var helt af helvede til dog – som sagt var der blot givet en række faste punkter, men ruten imellem dem skulle man selv fastsætte. Min store fejl var at jeg ikke fik kigget ruten og punkternes placering igennem inden jeg løb afsted. Det betød at jeg skulle stå ude midt i skoven, presset med pulsen hamrende i brystet, finde pandelygten frem og så lede efter en smart rute til næste punkt. Ikke just optimalt når det kunne være gjort velovervejet tidligere. Dumt! Faktisk pisse irriterende, men man må vel lære af sine fejl.

Vores dag i dag, tirsdag, er gået med ren garnisionstjeneste. Garnisionstjeneste er når vi blot er på garnisionen hele dagen (garnision = kasernen) og tuller runt i vores nystrøgede tjenesteuniform uden at få beskidte fingre eller noget. Vi har haft TJEK stort set hele dagen. Tjek er jo undervisning i tjenestekundskab og dækker temmelig bredt. Vi har haft lektioner i både vagttjeneste og militær strafferet. Egentligt spændende nok, men en hel dag med undervisning i et varmt klasselokale er ikke ligefrem noget der tænder folk. Niks – ud i skoven, det er det vi vil!

I morgen går det så heldigvis løs med noget mere picnic ude i naturen. Vi skal have endnu en FØR-dag hvor vi kommer på som gruppefører og tæsker vores gruppe rundt i ildstillinger, formationer, ildoverfald og hvad der ellers er. I morgen står den på delt spring, samlet spring og sikret spring. Håber at vejret holder sig fint, selvom jeg glæder mig til at teste mit nye varme undertøj… hot hot hot.

Malene Simonsen, premierløjtnant af reserven i Vestafrika på FN-mission

Malene Simonsen, premierløjtnant af reserven i Vestafrika på FN-mission

Jeg håber forresten at få min blog lidt mere spændende snart. Som I måske har bemærket står der ikke så mange detaljer herinde, og der er hverken spændende billeder eller video. Det skyldes jo at meget af det vi laver er klassificeret til tjenestebrug og derover, og derfor må jeg fx ikke vise videoer af våbenbetjening, fremrykning i skov og lignende ting. Men jeg arbejder lidt på en tilladelse fra vores sikkerhedsofficer (SIKOF) - så kan jeg måske faktisk snart begynde at vise noget der afspejler det vi laver.. stay tuned!

Hyg jer forresten gerne med den spændende artikel fra HOK omhandlende det at være militærobservatør i Vestafrika. Det at blive FN-observatør trækker en del i mig må jeg indrømme.

Føreruddannelse – eller er det skovguide?

October 14, 2009 in Om det grønne liv by kennethj

Vi har været på føreruddannelse hele dagen i dag, og skal bruge dagen i morgen på det også. Det er et af de vigtigste fag her på uddannelsen, så der bliver lagt temmelig mange kræfter i det. Vi har nogenlunde 12 timer af det, hver uge det næste halve år. Grunden er jo selvfølgelig at vi skal være eminente fører ude i terrænet. Vi skal i første omgang være gruppefører og kommandere rundt med en seksmandsgruppe. Der er super mange ting at tage højde for, og det endda selvom vi stadig er på et lavt niveau. Endnu arbejder vi kun med formationer, stillinger, genordning og lignende.

Nå jeg er nødt til at hoppe afsted igen, kanen kalder – jeg er noget træt!