Soldaterliv.com

Fra venstre: Hanna, Vadmann, Roth, Dehlbæk

Dagen startede som sædvanlig klokken 05:15 med rengøring, stuekontrol, appel og armstrækkere. Der er ikke meget nyt i hele proceduren der, den er som den altid har været ved Forsvaret.

Vi havde en spændende løbetur ud i øvelsesterrænet på 6-7 kilometer i et jævnt tempo. De fleste klarede det ganske godt, men især én af mine nye kollegaer var hårdt presset. Heldigvis skulle der ikke meget til før vi som hold sluttede op om vedkommende og heppede ham hele vejen hjem. Vi valgte simpelthen at sætte tempoet lidt ned, slutte om ham og synge gode marchsange som Lille prinsesse, Istedgade nummer nul osv. Sang giver automatisk højt humør og højt humør giver automatisk flere kræfter. Vi fik også stor ros af vores HF (holdfører) da vi kom hjem.

Efter løbet var der omklædning og bad, og derefter undervisning i førstehjælp, gevær m/95. Slutteligt gjorde vi vores bygning (kaldet paragraf 5) ren og blev aftrådt i civil. Vi løb alt hvad vi kunne efter toget og nåede heldigvis det rigtige. Efter en halv times forsinkelse i Fredericia stod jeg i Odense klokken 18:49 efter en hård men god uge.

Kærlighedsforholdet som jeg hentyder til i overskriften er lidt en hemmelighed. Jeg har jo egentligt en kæreste, men kan mærke at mit hjerte åbner sig igen. Det baserer sig på gensidig tillid og usagt værdsættelse. At jeg betaler for det gør noget, for jeg har ikke et alternativ. DSB er og bliver én stor positiv oplevelse som jeg igennem de næste mange mange år vil komme til at nyde flere gange om ugen.

I aften står den på ren afslapning med min (rigtige) søde kæreste inden hun lørdag morgen drager til USA i 14 dage. ARGH – afsavn lærer man sgu aldrig at sætte pris på!

Jeg er nu 3 dage gammel og kan så småt begynde at gå ordentligt, sidde ordentligt, tale ordentligt og spise ordentligt. Det hjælper overraskende meget at have været i Forsvaret før. Dejligt at mærke! Folk uden militær baggrund har det bestemt ikke så nemt.

Vores instruktører, som består af en seniorsergent, 2 oversergenter og en premierløjtnant begynder at stille krav til os, rengøring af udstyr og alt det andet. Vi har stuekontrol klokken 07:00 hver morgen hvor vi inden da skal spise, gøre udstyr rent, gøre værelser rent og gøre fællesområder rent. Vi står derfor op klokken 05:15 for at nå det hele. Overraskende hvor frisk man kan være der, selvom vi først er i køjerne omkring midnat. Vi er endda også begyndt at få lektier for.. suk!

Dagen i dag har budt på førstehjælpsundervisning, orienteringsundervisning og vaccination hos doktormanden. Ganske stille og rolig dag uden noget helt vildt i.

PS: Jeg ønsker mig en bærbar computer!

Skjorter, bluser og andet lægges sammen som betød det liv eller død - nogen vil måske hævde at det faktisk gør

Vi skriver nu 18. august og selvom jeg kun har været i systemet i noget der ligner 20 timer føles det allerede som om man er en gammel rotte. Jeg har fået en masse udtryk tilbage i mit ordforråd – ord og sætninger som man troede var gået tabt: tilgå, antræde, anlægge, felt farlig, dunk drikke, lygte rød, forSVAR, vent.. gør det! og svende. Alt i alt en dejlig tiltrængt opfriskning af mit sprog! Gutterne hjemme i O’ense kommer dog nok til at hade mig for at snakke som en tosse..

Dagen i dag har bydt på coopertest som noget af det mest ophidsende. Udover det har det været eksercitstræning, orientering ved vores socialrådgiver, krængende adfærdsrådgiver, udlægning af udrustning og undervisning i hvornår man opfører sig hvordan. Dagen sluttede desuden med en gang hyggelig procedureøvelse for stuekontrol. Vi har stuekontrol hver morgen klokken 07:00.

Hærens Sergentskole i Sønderborg på en smuk solskinsdag

Dagen oprendt hvor jeg skulle møde på Sønderborg Sergentskole i det nederste af det danske land – så tæt på grænsen at man skal anstrenge sig for at forstå hvad de lokale siger.

Jeg var så heldig at blive kørt derned af min kæreste og slap heldigvis for en tur med DSBs rejsehelvede – alle dage hvor man slipper for dén slags, er gode dage. Vi havde stilletid klokken 10.00 men var allerede på kasernen omkring klokken 09.00. Men hellere for tidligt end for sent. Jeg fattede min rygsæk og bevægede mig ind i det ukendte land bag den bevæbnede vagt og det høje pigtrådshegn. Ingen stoppede mig eller spurgte om gøremål.. jeg lignede sgu nok den grønskolling jeg var.På vej ind spottede jeg straks de andre civile der stod og hang ved vores mødested og stillede mig over i gruppen. En mand i grøn uniform kom over og informerede om hvor vi skulle bevæge os hen. Vi blev guidet ned til vores bygning, fandt værelse & seng med navn på og smed vores civile gear ind i et skab. Stadig ventede og uvidende om hvad der skulle ske.

Klokken 10:00:00 skarpt blev vi råbt ud til appel, registreret og dagen begyndte. Jeg har været i systemet før og kunne kende mange af kommandoerne og følte mig egentligt rimelig meget i overskud. Vi fik en kort rundvisning på kasernens område samtidigt med at vi fik den første undervisning i eksercits (= hvordan du bevæger dig i takt, vender, står rør osv.). Træningen for eksercits foregik et par timer og herefter blev vi kørt til ud til depotet for deres udrustning, kaldet Frydendal. Her brugte vi 3 timer på udlevering af alt muligt og umuligt udstyr, tøj osv. Jeg har ingen idé om hvor mange stumper vi har fået, men det fylder i hvert fald noget der svarer til 4 sorte sække pr. mand.

Vi har netop fået vores ting - 6 mand der vælter rundt i grønt ukendt udrustning

Efterfølgende var der mere eksercits, TJEK 1 (introduktion ved chefen for skolen, lokale bestemmelser, osv.). Ganske interessant og nyttigt. Vi fik kastet noget mad i hovedet omkring klokken 18:30 i deres ganske gode kantine. Der er god og sund mad, men bare for kort tid til at nyde det. Typisk!

Da vi havde spist forsatte eksercitstræningen i et par timer hen mod klokken 21:00 hvor vi blev aftrådt ved appel – i fuld tjenesteunifom. Vores værelser så da ud som på billedet her til højre.. stor forvirring og alt vores udstyr i én stor bunke. Vi hyggede så resten af aftenen med at få det sorteret og smidt i skabene efter gældende reglementer. Måske skulle jeg tage et billede af et skab, når det spiller 100%.

Ruten fra stationen til kasernen. Foto: Krak.dk

Jeg har lovet mig selv at holde en lille dagbog over hvad jeg går og laver på sergentskolen i Sønderborg. Dagbogen kan læses direkte her på min blog og bidrager forhåbentligt med 2 primære ting;

• At give forældre, kæreste og andre pårørende et lille snus til hvordan jeg har det, hvad jeg laver, og hvordan det hele står til.
• At give nye kadetaspiranter en idé om hvad de kan forvente sig, hvis de søger at blive officer ved Hæren.

Det er min plan at dele de første 5 dage op i hver sit afsnit så det kan læses nogenlunde kronologisk. Der er desværre ikke rigtig nogen garanti for at jeg får dem lagt online så snart dagen er gået, men jeg skal gøre mit bedste. Jeg vil ligeledes forsøge at tage billeder derfra, men også det bliver lidt svært – fritiden er som bekendt lidt sparsom.

Dag 1 starter mandag 17. august klokken 07:03 når jeg tager toget fra Odense mod den nye og fagre verden i Sønderborg.

Stay tuned for more!