Soldaterliv.com

Fra venstre: Hanna, Vadmann, Roth, Dehlbæk

Dagen startede som sædvanlig klokken 05:15 med rengøring, stuekontrol, appel og armstrækkere. Der er ikke meget nyt i hele proceduren der, den er som den altid har været ved Forsvaret.

Vi havde en spændende løbetur ud i øvelsesterrænet på 6-7 kilometer i et jævnt tempo. De fleste klarede det ganske godt, men især én af mine nye kollegaer var hårdt presset. Heldigvis skulle der ikke meget til før vi som hold sluttede op om vedkommende og heppede ham hele vejen hjem. Vi valgte simpelthen at sætte tempoet lidt ned, slutte om ham og synge gode marchsange som Lille prinsesse, Istedgade nummer nul osv. Sang giver automatisk højt humør og højt humør giver automatisk flere kræfter. Vi fik også stor ros af vores HF (holdfører) da vi kom hjem.

Efter løbet var der omklædning og bad, og derefter undervisning i førstehjælp, gevær m/95. Slutteligt gjorde vi vores bygning (kaldet paragraf 5) ren og blev aftrådt i civil. Vi løb alt hvad vi kunne efter toget og nåede heldigvis det rigtige. Efter en halv times forsinkelse i Fredericia stod jeg i Odense klokken 18:49 efter en hård men god uge.

Kærlighedsforholdet som jeg hentyder til i overskriften er lidt en hemmelighed. Jeg har jo egentligt en kæreste, men kan mærke at mit hjerte åbner sig igen. Det baserer sig på gensidig tillid og usagt værdsættelse. At jeg betaler for det gør noget, for jeg har ikke et alternativ. DSB er og bliver én stor positiv oplevelse som jeg igennem de næste mange mange år vil komme til at nyde flere gange om ugen.

I aften står den på ren afslapning med min (rigtige) søde kæreste inden hun lørdag morgen drager til USA i 14 dage. ARGH – afsavn lærer man sgu aldrig at sætte pris på!

Der blev slappet af i godt vejr - billedet her er fra første fadøl i selvskab med de nye drenge. Fra venstre er det Vadman, mig, Bardrum.

I noget der føles som flere måneder har vi nu været indlemmet i den drengerøvsvirksomhed som Forsvaret er. Jeg er kommet meget tættere på mine roommates og begynder at lære vores instruktørers luner at kende. De er faktisk vældig flinke allesammen, selv vores HF (=holdfører, premierløjtnant). Navnene begynder også at sidde fast efterhånden – på stuen er det Bardum, Hanna, Dehlbæk, Roth og Vadmann og selvfølgelig mig Jensen. Den eneste med et normalt efternavn! Udover det har vi vores instruktører HF PL. Kreiner, SSG Vile, OS Hein og OS Vesti. Gæve gutter. Nul chicks!

Dagen har bestået af undervisning i SIG (=signaltjeneste), EKS (eksercits) og GV (gevær). Ren udervisningsdag, så det er stille og roligt.

Senere på aftenen var vi på besøg på Kuffen (kælenavn for KFUMs kristne soldaterhjem) og det var egentligt en vældig positiv oplevelse. Kuffemor hedder Mette og er ikke ældre end 24 år. Hun er flyttet fra Nordjylland til Sønderborg bare for at drive et gratis soldaterhjem for os – det er sgu imponerende! Der er heldigvis ikke så meget kristent snak derovre og det er meget rart. Man kan altid komme forbi og få en kop kaffe, se lidt tv og bare slappe af og lukke øjnene for det grønne liv lidt. Noget jeg helt sikkert vil gøre brug af.

På vores besøg derovre med 8 DEL (8. deling) var der et par konkurrencer som vi selvfølgelig vandt! En sikker 3-1 sejr over de andre tosser, godt arbejde. Og gratis kaffe hjælper altid på en flok trætte soldaters humør.