You are browsing the archive for HBU.

Praktikplads i Høvelte

November 22, 2009 in Om det grønne liv, Privat by kennethj

Høvelte Kaserne i Køøøøbenhavn

Høvelte Kaserne i Køøøøbenhavn

Som nogen af jer måske har luret på Facebook har vi haft delingsmøde om vores praktikpladser oppe til til revision i delingen. Der var lagt op til en lidt større bitchfight, især efter at vi fandt ud af at der var 2 pladser for lidt på Sjælland, i forhold til det antal der gerne ville gøre tjeneste der. For helt ærligt – hvem gider gøre tjeneste i Skive eller Varde? Ikke mig!

Der var lodtrækning for alle der skulle tjene på Sjælland og to navne blev trukket op af hatten. De to navne der kom frem var heldigvis ikke mig og jeg kunne derfor hvile i mit hjertes tilfredshed vidende om at jeg skal have et hold værnepligtige på Høvelte Kaserne fra 1. februar 2010.

Det er i øvrigt også omkring den eneste oplysning jeg kommer med omkring det. De værnepligtige skal helst ikke finde mig herinde og læse historier om dem selv eller vores fælles overordende. Fremover vil der ikke komme historier med navns nævnelse, men bare… hvad skal vi sige.. hypotetiske situationer :-)

Vi starter lige med historien om Skippy. Han er en sjov gut, som har fået 213 advarsler under hans tjenesteperiode i det amerikanske militær..

Praktikpladser for HBU-tiden

November 6, 2009 in Om det grønne liv by kennethj

De 8 kaserner i Danmark som tager sergentelever

De 8 kaserner i Danmark som tager sergentelever

Vi har lige fået et brev fra vores kursuschef S. Jørgensen. En lettere spøjs fætter som dog faktisk er flink nok på bunden. Han har lidt en attitude som første gang bare skriger RØVHUL og så skifter over i det lidt mere humane når han har set èn an.

I brevet stod der information om et meget omdiskuteret emne i vores deling – nemlig vores tjenestesteder for HBU-tiden. HBU er jo Hærens Basis Uddannelsen og er mere kendt som værnepligten. Den 1. februar skal vi være sergenter (altså gruppefører) for en gruppe værnepligtige i en deling. Mange af os der har været inde tidligere har selvfølgelig en mening om hvilken kaserne og hvilket regiment vi ønsker at tilhøre, hvor de fleste af de nye folk ikke har så mange ønsker. En fælles ting er dog at alle gerne vil have så kort til deres tjenestesteder. Så folk fra Kbh har ikke høje tanker om at tjene i hos logistik eller trænregimentet i Aalborg. Omvendt skriger de kære nordjyder ikke ligefrem på at aftjene deres HBU-tid i Vordingborg.

Personligt er det jo planen at jeg flytter til Nyboder omkring Nytår sammen med min kæreste og jeg kan heller ikke sige mig helt fri for at afstanden er et vigtigt punkt i overvejelserne. Jeg har jo været værnepligtig i Holstebronx hvor kamptropperne er. De har endda selskab af de fede Leopard 2A kampvogne (som er et motherfucking fedt våben!). Kamptropperne er hvad jeg gerne vil i fremtiden. Jeg vil ikke være telegrafer, ingeniør eller logistik – jeg er en kampsoldat. De andre enheder er også hamrende vigtige for vores missioner men det er kampfunktionen mit hjerte banker for. Romantisk ik? ;)

Nå det var et emotionelt sidespring. Jeg søger Høvelte kaserne hos livgarden og Slagelse med garderhusarregimentet. Der er kamptropper begge steder (livgarden er også kamptropper, de står ikke kun vagt med en bjørn på toppen af hovedet). Jeg tror dog at ret mange søger de to kaserner. Det gør sådan ca. alle sjællændere vel… men hey nogen får jo pladserne :)

Vi skal selv i, i delingen, blive enige om hvem der skal hvorhen. Det bliver nok lidt af en samarbejdsøvelse at få dét til at gå op, men vi må jo alle gøre os lidt tålmodige. Så snart der er noget nyt skal jeg nok give besked.

God weekend!