Soldaterliv.com

Puha, halløj! Så gik der lige 3 uger hva? Og jeg har ikke fået skrevet noget som helst herinde. Skuffende! Jeg kan se at mine tusindevis af læsere er skuffede, deres talsmand (i form af Thomas Skygge) brokker sig jævnligt over aktiviteten herinde.

Okay, resumé ala en tv-kok hvor alt det svære bliver sprunget over:
- Vi blev hjemsendt af frygt for H1N1 for noget tid soden. Lækkert med en lille miniferie.

- Vi var sidste uge på SKYPER (skydeperiode) i Borris øvelsesterræn. Ugen skulle forbedre vores virke som SIKBM (sikkerhedsbefalingsmænd) hvilket er en central del af uddannelsen. Godt nok lærer vi at slå ihjel (det skal man vænne sig til at se på skrift, det ser ret hårdt ud) men vi har samtidigt utroligt mange sikkerhedsforanstaltninger på øvelser med skarp ammunition (det man slår ihjel med) således at ingen kommer til skade. For at vi kan undervise med realistiske øvelser er det vigtigt at kende sikkerhedsafstande på håndgranater, projektilers bane, panserværnsvåbens bagblæstområde osv. Det er faktisk rigtigt spændende og frem for alt super relevant. Det sker af og til at soldater dør på øvelser her i landet, og det er bare spild af alles tid – så kan vi jo ikke uddanne dem. Omvendt bliver deres forældre måske også sure hvis jeg ringer og fortæller det. Har forresten noge fede videoer som jeg skal vise jer, skal lige have tid til at redigere i dem inden dog. Vil helst ikke have problemer for at vise klassificerede oplysninger

- Næste uge skal vi på FELT II som er en slag udvælgelsestur. Det er sidste feltøvelse inden vi skal ud i praktikken og der bliver helt sikkert ingen søvn og mad. Men mon ikke de til gengæld giver os masser af natmarch, vagt i skyttehuller og vandpassage. Øvelsen er fra 140600 til 172359 (fragmenteret datotidsgruppeformat, læses som 14. dag i denne måned klokken 0600 til 17. dag i denne måned klokken 2359) og en af de hårde ting er bl.a. ar vi aner hvad vi skal lave. Det er et psykisk pres som man ikke skal undervurdere. For dem der ikke har nogen idé om hvad det egentligt er, så kig på http://www.youtube.com/watch?v=bFAXMNfsNJw og forestil dig det samme under danske forhold. Mit bud er at vi er minimum to personer færre på holdet når vi går på juleferie. I sådanne situationer gælder det om at glemme smerte, træthed, udmattelse, ydmyghed og tanken om at alle andre har det meget bedre. Find din egen indre motivator og fokuser kun på den. For mit vedkommende bruger jeg ofte den med at kigge på sidemanden og tænke “når han kan fortsætte, så kan jeg i hvert fald også!”. Måske ikke just kammeratligt, men man klarer heller ikke en hård uddannelse udelukkende på at være en flink fyr. Niks – find dine indre demoner og tæsk dem!

Efter øvelsen har vi en tiltrængt weekend og så to dages tjeneste inden juleferie. Den er jeg dog klar til allerede nu!

Vi skrives ved når hell week er slut. Hvis den slutter.