You are browsing the archive for kuffen.

Orienteringsløb, LED og solskin

August 24, 2009 in Om det grønne liv by kennethj

Klokken er nu 19:48 og vi har allerede haft fri i 2 timer. Livet her i Forsvaret er jo en leg – og så skinner solen endda! Dagen startede med 2 timers ledelse (forkortes LED) og det var faktisk overraskende spændende. Forsvaret er på alle måder ved at udvikle sig til en moderne virksomhed og det er satme fedt at være en del af!

I forhold til dengang jeg var værnepligtig og senere hos militærpolitiet er der virkelig sket meget. Selvfølgelig er der også forskel på uddannelserne som hhv. værnepligtig (hvis det endda kan kaldes andet end et kursus..), sergent og endelig officer. Men som vores HF (holdfører) sagde i dag “ledelse udøves på alle niveauer i alle funktioner”. Og det er jo faktsik rigtigt! Bare ved det at være en del af en så stor organisation hvor offentlighedens øjne altid hviler, så leder man ved at være et godt eksempel for sine kollegaer og civile øjne. LED er et rigtigt spændende fag som jeg glæder mig meget til at se mere til – vi har omkring 90 lektioner i det, hvilket både er teori og praksis. Udover det leder vi jo hinanden hver dag. Eneste minus som jeg ser endnu er alle de lektier vi har for i faget.. og uanset hvor spændende et fag er, så tænder psykologiske ledelsesteorier bare ikke lige så meget som at være grøn i skoven.

Vi har også haft lidt ORI (orienteringsteori) om kompas, kordinater og alle andre ting som er vigtige for at kunne klare sig i felt, farlig (udtales felt komma farlig).

Vi har også været ude og løbe vores første O-løb (orienteringsløb, for den langsomme læser..) og det var vildt fedt! Teori, lektier, undervisning osv. er fint og godt, men at prøve tingene af i skoven er på alle måder det sejeste. Det er jo det vi er her for. Løbet var et stjerneløb på omkring 6 kilometer men det afhænger selvfølgelig af hvor godt man kan finde vej, haha. Min gruppe kom ind på en tid der var omkring 53:37 hvilket er… ok. Men slet ikke tilfredsstillende. Det svarede vidst til en 4. plads, ud af 7. Enkelte snød dog, men jeg er efterhånden så gammel at jeg roligt kan forsikre mig selv om at det kun er dem selv de snyder. Hvad gør I så i Afghanistan – spørger om vej?

Lige nu sidder jeg på Kuffen (KFUM Soldaterhjem) og hygger mig. Jeg har købt et kaffekort til 80 kroner som giver mig gratis kaffe et helt år, på alle Kuffer i Danmark. Og når en kop kaffe koster 6 kroner, så kan det hurtigt betale sig. Udover kaffe støtter man også foreningen SoldaterVenner. Kuffemor Mette og hendes svende render rundt og hygger og der er et godt liv herovre. Vi er vidst pt. omkring 20 herovre.. lige dele sergentelever, sergenter og alt muligt andet bras. Det er også en god måde at komme lidt i snak med alle de andre elever fra de andre delinger. Vi er jo 5 delinger af ca. 30 mand/kvinde. Alle kommer her for at slappe lidt af, væk fra de strenge reglementer som livet på den anden side af pigtråden påbyder os.

Hav det godt derude, nu vil jeg drikke en kop kaffe mens jeg ser Simpsons i fjernsynet og tænker lidt på min kæreste i San Fran. Min mor har forresten sendt noget der ligner 5 beskeder til mig i dag.. men nu har jeg også næsten været væk i et halvt døgn ;-)

Vi ses i weekenden! :-)

Dag 4 – kristne kuffemor kalder

August 20, 2009 in Om det grønne liv by kennethj

Der blev slappet af i godt vejr - billedet her er fra første fadøl i selvskab med de nye drenge

Der blev slappet af i godt vejr - billedet her er fra første fadøl i selvskab med de nye drenge. Fra venstre er det Vadman, mig, Bardrum.

I noget der føles som flere måneder har vi nu været indlemmet i den drengerøvsvirksomhed som Forsvaret er. Jeg er kommet meget tættere på mine roommates og begynder at lære vores instruktørers luner at kende. De er faktisk vældig flinke allesammen, selv vores HF (=holdfører, premierløjtnant). Navnene begynder også at sidde fast efterhånden – på stuen er det Bardum, Hanna, Dehlbæk, Roth og Vadmann og selvfølgelig mig Jensen. Den eneste med et normalt efternavn! Udover det har vi vores instruktører HF PL. Kreiner, SSG Vile, OS Hein og OS Vesti. Gæve gutter. Nul chicks!

Dagen har bestået af undervisning i SIG (=signaltjeneste), EKS (eksercits) og GV (gevær). Ren udervisningsdag, så det er stille og roligt.

Senere på aftenen var vi på besøg på Kuffen (kælenavn for KFUMs kristne soldaterhjem) og det var egentligt en vældig positiv oplevelse. Kuffemor hedder Mette og er ikke ældre end 24 år. Hun er flyttet fra Nordjylland til Sønderborg bare for at drive et gratis soldaterhjem for os – det er sgu imponerende! Der er heldigvis ikke så meget kristent snak derovre og det er meget rart. Man kan altid komme forbi og få en kop kaffe, se lidt tv og bare slappe af og lukke øjnene for det grønne liv lidt. Noget jeg helt sikkert vil gøre brug af.

På vores besøg derovre med 8 DEL (8. deling) var der et par konkurrencer som vi selvfølgelig vandt! En sikker 3-1 sejr over de andre tosser, godt arbejde. Og gratis kaffe hjælper altid på en flok trætte soldaters humør.