You are browsing the archive for Sønderborg.

Update på hele møllen

January 25, 2010 in Om det grønne liv, Privat, Træning by kennethj

I dagene op til FØR-eksamen blev der trænet godt med gruppeførerspillet

I dagene op til FØR-eksamen blev der trænet godt med gruppeførerspillet

Nå folkens, så skete det igen – det der liv udenfor bloggen kaldte igen. Jeg har haft temmelig travlt med at flytte, pleje kæresten, familien og vennerne og klare de forskellige eksamener på sergentskolen.

For at springe alt det kedelige over, så lad os hoppe direkte til hvad jeg til gengæld skal lave i dag. Jeg skal besøge min (næste) arbejdsplads, nemlig Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot. Det bliver super fedt at få hilst på lærer, elever, set lokaler osv. Jeg har godt nok været der et par gange, bl.a. til arrangementet Stud.Kriger men håber at få noget lidt mere relevant og præcist information i dag. Vi skal være der klokken 10, og så skal jeg nok smide en update på hvordan det hele gik.

Ellers kan jeg fortælle at jeg fra torsdag morgen 0930 skal starte i praktik med et hold værnepligtige. Jeg glæder mig helt utroligt meget til at komme ud og undervise, og prøve alle de ting vi har lært på HSGS i Sønderborg. Så snart jeg får lidt mere tid (dvs. midt på ugen her) vil jeg smide lidt mere information om selve de fire måneder.

Sidste fraking måned

January 3, 2010 in Om det grønne liv, Privat, Træning by kennethj

Suk. Igen igen skete der noget utilsigtet. Ting har det med at ændre sig og derfor har jeg slacket på updates’ne herinde. Jeg har simpelthen haft så travlt med livet ude på den anden side af skærmen at der ikke er blevet skrevet meget her. Lidt er der dog sket – jeg har slettet omkring 1 milliard (og det var bare da jeg stoppede med at tælle!) spam-indlæg her på bloggen. Spændende! Wordpress (som er det system der ligger bag her) klarer dog den slags ting ret nemt.

Nå hvor meget skal jeg så catche op på? Det bliver ikke vildt meget, sidder i toget mod Sønneborg og har egentligt mest lyst til at holde noget mere juleferie.

Det sidste jeg skrev var jo inden vi tog på Hell-week. Som den kvikke urolige og bekymrede læser du er, har du garanteret skimmet min blog hve dag efter nye opdateringer. Det ved jeg du har! Men frygt ej, jeres blogger klarede skam hele ugen. Jeg må desværre ikke fortælle hvad der skete på turen. Hvis jeg gør det, er jeg nødt til at eliminiere jer alle. Ren James Bond-stil! Men kig på Youtube efter Hell week, så har du en klar idé om hvad der skete ;-)

Nu har det så været juleferie og alle batterier er helt ladt op igen. Tilbage har jeg 4 uger i Sønderborg inden det 1. februar går løs med et hold HBUer (Hærens BasisUddannelse – værnepligten). Det bliver vildt at prøve alle de pædagogiske ledelsesværktøjer man mere eller mindre bevidst har fået i rygsækken. Jeg skal være gruppefører og det betyder normalt at man har ansvaret for 6 folk. Men i værnepligten er der temmelig mange unge rekrutter og derfor er gruppestørrelsen hævet til 10-15 mand. I en deling vil der være 3 eller 4 grupper og med hver deres gruppeførere. Der bliver super spændende at se hvem man skal arbejde sammen med i de fire måneder praktikken varer. Det er sandsynligvis ikke nogen fra min nuværende deling på skolen, så jeg kommer til at møde en masse nye mennesker.

Værnepligten er dog lidt anderledes i Livgarden pga. deres vagtpligter overfor dronningen. Hvordan det kommer til at have indflydelse på min praktik ved jeg ikke helt endnu, men jeg håber på snart at få lidt info. Det eneste jeg reelt ved (=det eneste jeg har fået på skrift) er hvor mit tjenested er, nemlig Høvelte.

Det er jo i øvrigt planen at flytte til København her senest 1. februar, så at få tjenestested mit i Kbh er helt fantastisk! Farvel 3 timers togtur til Syddanmark, goddag 20 minutter i S-tog i Kbh. Fedt!

God søndag aften :)

Søndagshyggen er ved at være slut

October 11, 2009 in Om det grønne liv, Privat by kennethj

Min ellers så gode weekend er nu ved at være slut og tilbage venter kun aftensmad hos mor og en kedelig togtur tilbage til Sønderborg. Bemærk i øvrigt lige hvor tæt ordet togtur ligger op ad ordet tortur.. det vil jeg mene næppe er en tilfældighed! Bladet Ud og se med DSB kan dog kun læses et vidst antal gange, før end det sjove ikke er sjovt mere. Jeg tror dog jeg hiver Politikens PS-sektion med fra dagens avis. Der er en artikel om Søren Gade og den aktulle bog-sag. Fint til en togtur. Der er vidst desværre også nogle lektier i FØHJ og ESI jeg burde lave. Burde. Begge dele er endda vigtige – FØHJ er en prøve og ESI er jo vores elev-som-instruktør. Jeg skal undervise i gasangreb i faget CBRN.

Weekenden har sgu ellers været super god. Jeg blev lokket med til spinning i FitnessDK i dag af min kæreste. Vi kørte 2 hold på et eller andet basic-niveau og det var faktisk overraskende godt. Jeg ender nok med at tage med igen næste weekend, selvom min teknik nok ikke er den flotteste – til gengæld sveder jeg noget mere end de pipfugle der er med! Jeg må jo desværre opsige mit medlemsskab med mit trofaste træningscenter her i Odense OBBC, da den pendler tur fra Kbh til Odense for at træne ikke rigtig gavner mig ;-)

Næste uge står den som sagt på ESI 2, en masse skydninger og noget føreruddannelse. Jeg glæder mig vældig meget til både skydningerne og at begynde på faget føreruddannelse. Begge dele er temmelig vigtige for en soldat i dagens verdenssituation, så jeg må hellere forsøge at spidse ører. Men som om det skulle blive et problem med min nye termokande fra Friluftsliv! Det bliver en ren skovtur at komme i felten i næste uge, super lækkert. Vi er i skoven både mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Og fredag faktisk, hvis man tæller skydebanen med.

Vi skal også bruge halvanden time på noget orientering fra værnepligtsrådet – ikke at jeg aner hvorfor! Måske noget med at vi ikke må råbe af de værnepligtige når vi selv skal have vores hold. Det skal jeg som bekendt 1. februar 2010. Fuck det bliver spændende! Så bliver jeg lige pludselig den alvidende guru i grønt.

God uge til jer, jeg vil forsøge at få lidt mere tid til bloggen i løbet af ugen her.

PS: Herunder ligger der et par udvalgte billeder til jer :)

Projekt de første 5 dage

August 13, 2009 in Om det grønne liv by kennethj

Ruten fra stationen til kasernen. Foto: Krak.dk

Ruten fra stationen til kasernen. Foto: Krak.dk

Jeg har lovet mig selv at holde en lille dagbog over hvad jeg går og laver på sergentskolen i Sønderborg. Dagbogen kan læses direkte her på min blog og bidrager forhåbentligt med 2 primære ting;

  • At give forældre, kæreste og andre pårørende et lille snus til hvordan jeg har det, hvad jeg laver, og hvordan det hele står til.
  • At give nye kadetaspiranter en idé om hvad de kan forvente sig, hvis de søger at blive officer ved Hæren.

Det er min plan at dele de første 5 dage op i hver sit afsnit så det kan læses nogenlunde kronologisk. Der er desværre ikke rigtig nogen garanti for at jeg får dem lagt online så snart dagen er gået, men jeg skal gøre mit bedste. Jeg vil ligeledes forsøge at tage billeder derfra, men også det bliver lidt svært – fritiden er som bekendt lidt sparsom.

Dag 1 starter mandag 17. august klokken 07:03 når jeg tager toget fra Odense mod den nye og fagre verden i Sønderborg.

Stay tuned for more!

Quick update

August 11, 2009 in Om det grønne liv, Privat, Soldaterliv.com by kennethj

Billeder sakset fra Forsvaret.dk/HSGS

Billeder sakset fra Forsvaret.dk/HSGS - beklager kvaliteten.

Yes, bag den alt for lidt fantasifulde overskrift gemmer der sig et par dage fyldt med kedsomhed – og derfor dette indlæg.

Jeg nærmer mig som bekendt uddannelsesstart på sergentuddannelsen som officersaspirant. Det er den 17. august klokken 10.00 i kasernegården på Sønderborg Kaserne. Som altid er jeg i god tid med det hele.. eller vent – igen er jeg kommet bagud nærmest før jeg starter! Jeg skal både sørge for vacinekort, diverse bankpapirer, lægepapirer (som de har modtaget én gang – hallo!) og alt muligt andet skrammel jeg ingen anelse har om hvor det er.

Til gengæld glæder jeg mig helt ustyrligt til at komme i gang. Det bliver virkelig fedt at se hvilke tosser jeg skal bruge de næste 5 år af mit liv på. Hvor mange fyrer og hvor mange pigebørn mon? Det er, efter hvad jeg har hørt, en af de uddannelser med flest hunkøn ved Forsvaret, men det ligger stadig omkring kun 5%. Ikke just prangende. Forsvaret kunne ellers have gavn af lidt flere tøser – selvfølgelig underforstået at de er der på samme vilkår som os.

Vi skal bo i 8 mands belægningsstuer så det skal nok blive hyggeligt. Forhåbentligt er både kollegaer og instruktører til at have med at gøre.

Personligt sidder jeg og roder med de sidste rettelser til designet her på Soldaterliv.com. Selve forsidedesignet er fuldt færdigt, men jeg mangler stadig at arbejde med hvordan blogindlæg osv. fremlægges bedst muligt.

Jeg er forresten kommet til at slette alt min The Killers-musik. Øvs!