You are browsing the archive for stuekontrol.

Dag 3 – styr på stumperne

August 19, 2009 in Om det grønne liv by kennethj

Jeg er nu 3 dage gammel og kan så småt begynde at gå ordentligt, sidde ordentligt, tale ordentligt og spise ordentligt. Det hjælper overraskende meget at have været i Forsvaret før. Dejligt at mærke! Folk uden militær baggrund har det bestemt ikke så nemt.

Vores instruktører, som består af en seniorsergent, 2 oversergenter og en premierløjtnant begynder at stille krav til os, rengøring af udstyr og alt det andet. Vi har stuekontrol klokken 07:00 hver morgen hvor vi inden da skal spise, gøre udstyr rent, gøre værelser rent og gøre fællesområder rent. Vi står derfor op klokken 05:15 for at nå det hele. Overraskende hvor frisk man kan være der, selvom vi først er i køjerne omkring midnat. Vi er endda også begyndt at få lektier for.. suk!

Dagen i dag har budt på førstehjælpsundervisning, orienteringsundervisning og vaccination hos doktormanden. Ganske stille og rolig dag uden noget helt vildt i.

PS: Jeg ønsker mig en bærbar computer!

Dag 2 – eksercits, oplægning, udlægning

August 18, 2009 in Om det grønne liv by kennethj

Skjorter, bluser og andet lægges sammen som betød det liv eller død - nogen vil måske hævde at det faktisk gør

Skjorter, bluser og andet lægges sammen som betød det liv eller død - nogen vil måske hævde at det faktisk gør

Vi skriver nu 18. august og selvom jeg kun har været i systemet i noget der ligner 20 timer føles det allerede som om man er en gammel rotte. Jeg har fået en masse udtryk tilbage i mit ordforråd – ord og sætninger som man troede var gået tabt: tilgå, antræde, anlægge, felt farlig, dunk drikke, lygte rød, forSVAR, vent.. gør det! og svende. Alt i alt en dejlig tiltrængt opfriskning af mit sprog! Gutterne hjemme i O’ense kommer dog nok til at hade mig for at snakke som en tosse..

Dagen i dag har bydt på coopertest som noget af det mest ophidsende. Udover det har det været eksercitstræning, orientering ved vores socialrådgiver, krængende adfærdsrådgiver, udlægning af udrustning og undervisning i hvornår man opfører sig hvordan. Dagen sluttede desuden med en gang hyggelig procedureøvelse for stuekontrol. Vi har stuekontrol hver morgen klokken 07:00.